Danmark
Norge
telmodi - Find det billigste mobilabonnement
Angiv søgekriterier
0 min.
Fri tale
0 MB
Fri data
Fri SMS/MMS
Fri SMS/MMS
closecheck
4G hastighed
4G hastighed
closecheck
Gratis oprettelse
Gratis oprettelse
closecheck
Ingen binding
Ingen binding
closecheck
Musik
Musik tjeneste
closecheck
Streaming tjeneste
Streaming tjeneste
closecheck
Online magasiner
Online magasiner
closecheck
Udlandstelefoni
Fordele i udland
closecheck

Hackere har nem adgang til personlige oplysninger

Pas på med at lade computeren gemme adgangskoder, lyder det fra eksperter. 

I takt med den digitale udvikling, gør vi i høj grad brug af forskellige online sites hvor vi giver adgang til personlige oplysninger. Det kan være svært at huske koder til alle de forskellige sites vi bruger, herunder netbank, mail, forældreintra, fitnesscenter, nyhedssites, LinkedIn og forsikringsselskabet – bare for at nævne et par stykker. Fordi vi bruger så mange forskellige sites næsten dagligt, lader mange brugere computeren huske koden, men eksperter advarer mod dette. Der er nemlig stor risiko for, at koden ender hos hackere. 

Formand for Rådet for Digital Sikkerhed, Rasmus Theede fortæller, at den digitale sikkerhed sjældent bliver medtænkt, men at overskueligheden og muligheden for at gøre brugen så nem som mulig, spiller en større rolle for forbrugeren. Han pointerer, at når det er nemt for forbrugeren, er det også nemt for hackeren. Og flere andre er enige, heriblandt Henrik Larsen, som er chef for DKCert, som er et internationalt samarbejde med som overvåger digital sikkerhed. Henrik Larsen forklarer, at den personlige adgangskode er en form for personlig identifikation, og den skal man derfor aldrig betro andre med. 

Helt konkret er problemet med at lade computeren gemme adgangskoder, at de bliver gemt i en ukrypteret fil, og det er således nemt for andre at få fat i en liste med alle adgangskoder hvis computeren bliver stjålet, eller hvis der kommer virus. Ydermere benytter mange forbrugere sig af muligheden for at synkronisere flere enheder med hinanden, hvilket eksperterne også advarer imod. Jo flere enheder, der synkroniseres med hinanden, jo lettere er det for hackere at få adgang til de personlige oplysninger. Begge eksperter advarer derfor mod at benytte sig af muligheden for at synkronisere sine enheder. 

Rasmus Theede anbefaler, at man kun i tilfælde af fuldstændig ligegyldig information kan lade computeren gemme adgangskoden, men at man stadig skal være opmærksom på, at der findes et utal af programmer, som kan sammenkøre brugernavne og koder. Det vil sige, at har en hacker først fået adgang til ét kodeord, er det nemt at få adgang til flere andre koder. Hertil tilføjer han, at man som forbruger skal passe på med at bruge oplagte kodeord som fødselsdatoer eller familiemedlemmers navne. 

Det kan selvfølgelig være svært at huske flere forskellige, komplicerede koder, og til dette anbefaler de to eksperter, at bruge en såkaldt password-husker. Den fungerer således, at man kun skal huske ét kodeord for at få adgang til alle de andre kodeord. Password-huskeren husker således alle ens kodeord, men gemmer i modsætning til online browsere eller cookies oplysningerne på sikre hjemmesider og alle data er krypteret.