Danmark
Norge
telmodi - Find det billigste mobilabonnement
Angiv søgekriterier
0 min.
Fri tale
0 MB
Fri data
Fri SMS/MMS
Fri SMS/MMS
closecheck
4G hastighed
4G hastighed
closecheck
Gratis oprettelse
Gratis oprettelse
closecheck
Ingen binding
Ingen binding
closecheck
Musik
Musik tjeneste
closecheck
Streaming tjeneste
Streaming tjeneste
closecheck
Online magasiner
Online magasiner
closecheck
Udlandstelefoni
Fordele i udland
closecheck

Nets sorte uge - Børsfiasko og 15.000 spærrede kreditkort

Det skulle ellers have været så flot en uge for Nets med en succesfuld børsnotering. I stedet endte det med et børsflop og senere en sag om 15.000 spærrede kreditkort, da en del danskeres kortoplysninger endte i de forkerte hænder. 

Der var lagt op til det helt store festfyrværkeri, da Nets-aktien fredag blev introduceret på den danske børs. Men smilet forsvandt hurtigt, da prisen for en aktie fra morgenstundens lå helt stille, inden den sidst på eftermiddagen endte i et fald fra startniveauet på 150 til 145 kroner for en aktie.

På investorsprog tales der ellers typisk om en 8-10 procents introduktionsgevinst på førstedagen, men til alles store skuffelse udeblev stigningen. De eneste vindere i børsnoteringen blev dermed Nets’ ejere, der solgte ud af egne aktier. 

”Ledelsen kan se frem til en gigantisk belønning i forbindelse med børsnoteringen. I gennemsnit scorer de cirka 70 Nets-chefer næsten 30 millioner kroner hver. Det er så ekstremt mange penge, at det vækker opsigt – og bestemt ikke kun på den gode måde,” skriver Kim Ege Møller, chefrådgiver i MSL-group på sin Berlingske-blog.

Flere eksperter har ligeledes spået tvivl om Nets-chefernes fremtidige motivation i virksomheden efter en belønning i den størrelsesorden. 

”Det er så mange penge, at flere familier nok vil sige; fætter, nu skal du ikke køre af sted hver morgen klokken 7 længere. Man risikerer at miste en masse kompetencer, fordi de her mennesker pludselig sidder på et bjerg af penge,” siger en anonym investor til Finans. 

15.000 danskere skal have nyt kreditkort

For at gøre ondt værre efter børsnoteringen, blev godt 15.000 danskeres kreditkort spærret i går. Det skete på efter en mistænkelig brug af kortene, som fik Nets til at spærre kortene med det samme. 

”Denne sag berører mange dansk-udstedte kort, der har været anvendt i den pågældende internetforretning. Derfor vil vi udskifte de kort, der kan være berørt af dette for at forebygge, at et yderligere misbrug finder sted,” siger Kaspar Kock Kristensen, Senior Vice President, Fraud and Dispute, i Nets til BT. 

Der skulle eftersigende være tale om en udenlandsk internetforretning, men Nets har endnu ikke ønsket at udtale sig om, hvilken forretning der er tale om. 

De 15.000 danskere, der er berørt af sagen, skal nu have nyt kreditkort. En del af kortene bliver udskiftet af præventive årsager, men Nets lægger vægt på, at en stor del af kortoplysningerne er havnet i forkerte hænder. 

Hvis man som kortholder har fået misbrugt sit kort i den pågældende sag, så dækker banken som udgangspunkt for det tabte beløb. Alle kreditkort i sagen er blevet spærret, så hvis du pludselig oplever ikke at kunne bruge dit kort, så kan du være en af de implicerede. Bankerne vil så vidt muligt forsøge at kontakte alle der er ramt af spærringerne så hurtigt som muligt.