Danmark
Norge
telmodi - Find det billigste mobilabonnement
Angiv søgekriterier
0 min.
Fri tale
0 MB
Fri data
Fri SMS/MMS
Fri SMS/MMS
closecheck
4G hastighed
4G hastighed
closecheck
Gratis oprettelse
Gratis oprettelse
closecheck
Ingen binding
Ingen binding
closecheck
Musik
Musik tjeneste
closecheck
Streaming tjeneste
Streaming tjeneste
closecheck
Online magasiner
Online magasiner
closecheck
Udlandstelefoni
Fordele i udland
closecheck

Ransomware angreb

Du kender det uden tvivl. Mailboksen bliver fyldt med alverdens besynderlige mails, som ofte blot bliver smidt i papirkurven. Nogle gange kan det dog glippe, og mailen kan virke så troværdig, at man kommer til at trykke på det vedhæftede link, og pludselig har man gjort ens data på computeren mere usikre. 

Et ransomware angreb sker ved, at man kommer til at trykke på et link på nettet, i en mail eller lignende, og dermed henter en inficeret fil ned på computeren. Hvis denne inficerede fil slipper forbi ens antivirusprogram, sker der en kryptering af computeren, dens filer og data, så disse bliver utilgængelige. Herefter kræver bagmændene bag dette krypto-ransomware angreb en løsesum for at låse computeren op, men ofte er det også blot endnu et fupnummer. 

Der findes en række gode råd til at undgå dette samt håndtere angrebet, hvis man skulle være så uheldig, at blive udsat for det. 

Backup

Først og fremmest er det en rigtig god idé løbende at lave backup af sin computer, hvis man på denne har dyrebare og vigtige filer, billeder med mere. Denne backup skal gerne laves på en ekstern harddisk og ikke blot i for eksempel Dropbox, da ens dropbox også kan blive inficeret af ransomware angrebet. 

Antivirus

Installer et godt antivirus program. Selvom ransomware angrebet kan bryde forbi nogle af antivirusprogrammerne, er det stadig en god idé at have det installeret, så man kan beskytte sig mod toppen af problemet.

Hvis man føler sig særligt udsat kan man sågar installere programmer, der er direkte anti-ransomware-software. De er dog ofte også mere kostbare hardwareløsninger.

Crypto Sheriff

Crypto Sheriff er et Europol-støttet projekt, der indsamler kendte ransomware-metoder. Ved at uploade dine krypterede filer til Crypto Sheriff, kan du muligvis få adgang til den nøgle, der kan låse din computer op, hvis andre har oplevet lignende angreb. 

Ofte kan det også betale sig at søge på nettet efter hjælp og gode råd. Nogle gange ligger nøglen nemlig tilgængelig på computeren, hvis man finder det rigtige sted. 

Arbejd fra en anden bruger

Hvis du i stedet for at arbejde som administrator på computeren, opretter en anden bruger og arbejder herfra, kan du muligvis nå at forhindre angrebet. Ofte kan bagmændenes krypteringskode ikke eksekvere sig selv, når den ikke har administrationsrettigheder. Der vil her i stedet bliver spurgt til en administratorkode, ligesom ved alle andre installationer på computeren, og dermed kan man undgå at installere softwaren, hvis man er opmærksom. 

Generelt handler det om at bruge sin sunde fornuft og tjekke efter en ekstra gang, inden man trykker på diverse links og tilbud, der ses på nettet eller som modtages i sin mailboks. Og så er det bare med at få fat i en ekstern harddisk og lave regelmæssige backups, da man hermed fjerner bagmændenes afpresningsmiddel, da man blot kan få adgang til sine krypterede filer gennem sin harddisk.