Danmark
Norge
telmodi - Find det billigste mobilabonnement
Angiv søgekriterier
0 min.
Fri tale
0 MB
Fri data
Fri SMS/MMS
Fri SMS/MMS
closecheck
4G hastighed
4G hastighed
closecheck
Gratis oprettelse
Gratis oprettelse
closecheck
Ingen binding
Ingen binding
closecheck
Musik
Musik tjeneste
closecheck
Streaming tjeneste
Streaming tjeneste
closecheck
Online magasiner
Online magasiner
closecheck
Udlandstelefoni
Fordele i udland
closecheck

Bluetooth

Bluetooth er en teknologi, som gør det muligt at få elektronisk udstyr til at kommunikere med hinanden. Rent praktisk fungerer det således, at de enheder, som skal kommunikere sender data via radiobølger. Med Bluetooth kan man forbinde op til otte enheder, og eneste krav er, at alle enhederne skal befinde sig fysisk tæt på hinanden, og Bluetooth-funktionen skal være slået til på den enkelte enhed. Som udgangspunkt skal de elektroniske enheder befinde sig inden for ti meter fra hinanden for at kunne kommunikere. 

Bluetooth så dagens lys tilbage i 1998 og kunne dengang overføre 1 mb pr. sekund. Teknologien er naturligvis blevet udviklet siden og nyere versioner kan overføre op til 24 mb i sekundet. Desuden er teknologien opkaldt efter den danske konge og viking, Harald Blåtand. 

Med Bluetooth kan man overføre alle slags data; musik, billeder osv. I dag findes der flere forskellige systemer, som benytter Bluetooth, eksempler herpå er musikanlæg til bilen eller hjemmet. Du kan således afspille musik via din smartphone, og lyden kommer ud af højtaleren på væggen eller i bilen. Du kan også få Bluetooth-headset, som gør det muligt at tale i telefon via Bluetooth. Din telefon skal blot være tilkoblet headsettet, og vupti – lyden fra din telefon kommer direkte i dit øre. Det er især en fordel, hvis du hører musik i fitnesscentret, så slipper du for ledninger der kommer i vejen og at telefonen ligger og klasker i lommen. Du skal dog være opmærksom på, at Bluetooth headsets skal oplades en gang i mellem. Men i dag er teknologien så udviklet, at de fleste kan køre rigtig lang tid uden opladning. 

Udover at Bluetooth hurtigt vandt stor succes ved at muliggøre større dataoverførsler på relativt kort tid, blev den også populær fordi man slipper for ledninger og kabler. I og med teknologien sender data via radiobølger, slipper du altså for irriterende ledninger, som vikler sig ind i hinanden og er umulige at gøre frie igen.